
På Sydkysten af Sri Lanka ligger den historiske by Galle, der er delt i en ny og en gammel bydel. I den nye bydel er markeder og masser af liv, mens den gamle bydel, Galle Fort, er smalle gader, fantastisk stemning, butikker og restauranter inden for murene på det gamle hollandske fort.
På tur med Shanjei
Fort Galle er UNESCO-beskyttet og en af de største historiske attraktioner på en rejse til Sri Lanka. Men hvor skal I gå hen? Hvor er de bedste steder? Hvad er historien bag alt det, I ser? Lad en fantastisk guide følge jer på vej! Han hedder Shanjei Perumal.
Shanjei Perumal er et livsstykke uden lige. Han har en baggrund i reklamebranchen, og kunne få et godt job i Colombo, men det holder han for meget af Galle til. Han valgte i stedet at blive turguide, for at vise jer sin elskede by.
1½ times underholdende gåtur i Galle
I starter med at se et buddhistisk kloster og slutter ved Meeran-moskeen. Alt indimellem afhænger lidt af jeres snak og interesser undervejs, men selvfølgelig er der en plan at gå efter. I kommer til at høre en masse om Sri Lankas historie og kultur, hvor meget har tråde tilbage til Galle.
En af de store fordele ved Shanjei er, at han ikke bare kan fortælle, men også lytte. Undervejs er der derfor fri snak om politik, det moderne Sri Lanka, og hvad I ellers ønsker af snakke om.
I bil til frokost hos fru Wasanthi
Nu kører I med jeres bil og chauffør til et lokalt hjem, hvor Shanjei er vært for en srilankansk frokost. Kvinden i huset, fru Wasanhti, laver maden, og I møder også hendes mand, der har været taxichauffør i New York.
I oplever et typisk srilankansk middelklassehjem og nyder traditionel mad. Den spises også på traditionel vis med fingrene. I skal nok få tips til, hvordan det bedst gøres.
Praktisk information
I starter normalt om morgenen kl. ca. 09.30. Efter ca. 4 timer er I tilbage på jeres hotel i Galle.