
Q Hotel Wellington
Centralt hotel - bo i hovedstaden Wellington



Centralt beliggenhed
Q Hotel Wellington er et centralt beliggende hotel lige på dørtrinnet af byens cafe- og restaurant kvarter på Cuba Street. Cuba Street blev etableret omkring 1940’erne og er navngivet efter et skib, der primært sejlede cubanere samt andre nationaliteter til New Zealand. Dengang bestod Cuba Street mest af bygningsarbejdere og grosserer, men gaden har udviklet sig og fremstår i dag med et mangfoldigt liv af selvstændige designere og erhvervsdrivende, vintagebutikker og restauranter og barer i smukke victorianske bygninger.
Udforsk byen
I har seværdigheder som Cuba Street Mall, Civic Square – rådhuspladsen med art deco bygninger, og New Zealands nationalmuseum, Te Papa i gåafstand fra Q Hotel Welllington. Her er masser af byliv, og I kan bruge mange timer på at gå på opdagelse blandt kvarterets gallerier, musikbutikker og de små modebutikker. Hver fredag kan I opleve det ugentlige aftenmarked, hvor I kan købe kunst, håndværk, elektronik, billige måltider og unikke designs. Eller slappe af med de lokale, opleve rytmerne i den levende musik fra gademusikanterne og nyde en fodmassage.
Bo godt på Q Hotel Wellington
Q Hotel Wellington er et funky hotel med rummelige værelser, gulv til loft vinduer, og et fint lille mini-køkken. I kan også tage en svømmetur i den indendørs swimmingpool og nyde en tur i spaen. Her er desuden et fitnesscenter, hvis I får lyst til at motionere.
Hotellet har 68 værelser, der alle har mini-køkken med køleskab, safety-boks, HD-TV, minibar og gratis Wi-Fi. Det er en særlig fordel at internettet er gratis, da det normalt har et større gebyr i New Zealand.

Vi skræddersyer jeres rejse til New Zealand
Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i New Zealand. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.