Vandreture i bregneskove og op til toppen af Paku-vulkanen. Perfekte forhold til kajak, windsurfing, sejlture, strandfiskeri og afslappende dage på vidunderlige Tairua Beach – med eller uden børn.
Tairua har kun godt 1000 indbyggere, men om sommeren vokser antallet markant. Det er ikke så mærkeligt, for den lille by har en fantastisk beliggenhed på Coromandel-halvøens østkyst med lidt af det hele; gyldne strande, beskyttede naturområder, en flodudmunding, en indsø - og skønne bjerge og bakkelandskaber hele veje rundt, som I kan udforske til fods og på cykel.
Få kilometer nordpå, kan I f.eks. glæde jer til at udforske de kendte klippeformationer ved Cathedral Cove og de varme underjordiske bade på Hot Water Beach.
Alligevel er Tairua stadig lidt en lille gemt perle. Det gælder også Sunlover Retreat, der med sine blot to værelser, intime stemning, gæstfrie værtspar og skønne udsigt ganske enkelt hører til en af vores favoritter i denne del af New Zealand.